Sider

tirsdag den 7. januar 2014

Karamelliseret chocolate-chunk brownie

Hvem kan modstå sådan en stykke?
Jeg ved godt, at bloggen er gået lidt kage/sødt-amok det seneste stykke tid - bare rolig, jeg har et par mad-indlæg klar meget snart... Men først skal jeg lige fortælle jer om denne syndige, mega overdådige, karamelliseret, lækre brownie med chokolade stykker. Opskriften er inspireret af Majas lækre opskrift - hendes blog er helt klart værd at smutte forbi!

Tilbage til denne brownie. Den er "fudgy" og "chewy", som en rigtig brownie, efter min mening, skal være. Så er den fyldt med store chokoladestykker og overhældt med kondenseret mælk, hvilket gør, at den får en karamelliseret top - guf!
Og så er den "desværre" lidt for nem at lave ;-)



Karamelliseret brownie
     Til 12-14 stk

90 g smør
90 g mørk chokolade
1,5 æg
1,5 dl rørsukker
3/4 dl hvedemel
3/4 dl kakao
en lille 1/2 tsk salt
Lidt under en halv dåse kondenseret mælk (ca 180-200 g)
50 g mørk chokolade

Så nemt er det: 
Start med at hakke chokoladen groft. Smelt smør og chokolade over vandbad.
Den nemmeste måde at dele et æg i 2, er at hælde det ned i en lille skål, piske det med en gaffel og bruge halvdelen. Pisk æg og sukker til det bliver en luftig æggesnaps. Vend chokoladesmørret lidt ad gangen i æggesnapsen. Kom salt ned i og sigt mel og kakao i. Vend det godt rundt.
Hæld dejen i en form. Jeg brugte en aflangt form (ca 10x25 cm) beklædt med bagepapir. Hak den mørke chokolade groft og drys det ud over kagen. Fordel også den kondenserede mælk udover kagen - jeg synes, det var nemmest med en ske.
Bag den i ca. 40 minutter ved 170 grader. Skru lidt ned, hvis karamellen bliver for mørk.

Lad den køle af, og kom den i køleskabet i et par timer (dette kan sagtens undlades, jeg synes bare, at den var bedst kold).




Anna <3

4 kommentarer:

  1. Omg, omg, OMG! Den kage ser jo for vild ud :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er så vild og mega god Julie, tak! :D

      Slet
  2. Åh jeg sidder og savler lidt lige nu - den ser jo uforskammet god ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Sofie! Den er virkelig også god! :D

      Slet